Hop til hovedindholdet

Vejen Idrætscenter logo

Mindfuld yoga og gongbad


Dato og tid

Søndag d. 29. september 2019 kl. 11:30 til 13:45

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 29. september 2019 kl. 09:00

Sted

Body & Mind - Vejen Idrætscenter, Jacob Gades Allé 2, 6600 Vejen Body & Mind - Vejen Idrætscenter
Jacob Gades Allé 2
6600 Vejen

Mindfuld yoga og gongbad


Arrangementsbeskrivelse

Søndag den 29. september 2019 kl. 11.30 til 13.45

Om workshoppen med Marit

Yogadelen er blid mindful yoga, som alle kan være med til. Bevægelserne vil være i et roligt tempo, med skønne stræk og med tid til fordybelse. Det kræver ikke forudgående kendskab til yoga - alle kan være med.

Som overgang til selve gongbadet vil du blive forkælet med en lille mantra-meditation. Lad dig overraske over virkningen af en så fin meditativ øvelse.

Gongbade er aldrig ens - da energi, lyd og vibration aldrig er den samme. Du ligger stille og lader din krop og dit sind bade i lydbølger fra de smukke og kraftfulde gongs - derfor hedder det et gongbad. Kroppen modtager lydens vibrationer og lades fuldstændigt op igen. Du bliver påvirket helt ned på dit celleniveau som en slags lydmassage og bringes i en dyb, beroligende tilstand, hvor du slipper stress og træthed.

Jeg glæder mig til at give dig denne helt særlige oplevelse!

Praktiske informationer
Drik altid lidt vand inden og altid vand efter. God væskebalance er vigtigt for at få det optimale udbytte. Der er fri kaffe/the ved Body & Mind lokalet.

Pris: 275 kr.
Sted: Body & Mind lokalet, Vejen Idrætscenter, Jakob Gades Alle 2, 6600 Vejen.

Deltagelse fra 12 år. Der tages forbehold for ændringer.

 

Om Marit Blom


I 2014 befinder Marit sig i Sverige på en af Europas største alternative festivaler. Stedet hedder Ängsbacka og ligger smukt placeret i Varmland nord for Vänern. Yogafestivalen med ca. 600 mennesker er skudt i gang, og hun er efter frokosten gået op i en af de største workshopsale for at lægge sig på en madras og modtage dagens gongbad. Hun er tryllebundet. I 2015 gentager det samme mønster sig. Igen til Yogafestival i Sverige med skønne gongbade hver dag efter frokost og to gange mulighed for Gong Puja (gong hele natten). Marit er igen fuldstændig salig. Oplever med lethed at kunne nøjes med 5 timers søvn. Hopper ud af teltet super tidligt om morgenen. Sidder klar på yogamåtten og kan nemt overskue op til fem meget intense yogaworkshops per dag. I en hel uge! I juni 2016 uddanner hun sig til gongmaster i England ved Don Conreaux og Aidan McIntyre.

Marit har spillet og afholdt gongbade i Sverige i 2016 på en af Skandinaviens største alternative festivaler kaldet No Mind med ca. 900 deltagere. Hun spillede her sammen med andre skandinaviske gongmastere. Afholdt også selv gongbade i Sverige; under Yogafestivalen i Sverige i 2017 spillede hun to nætter til Gong Puja sammen med fem svenske gongmastere. Siden november 2016 har Marit afholdt gongbade i en fyldt sal flere gange om måneden i hendes hjemby i Sønderjylland.

Spiller som gæstelærer mange forskellige steder i Danmark med faste yogastudier som samarbejdspartnere.

Hun er desuden uddannet underviser i Kundalini yoga, KRI Certified Intructor september 2017. Har vinteren 2015 taget børneyogakurset "Barnet i balance" ved Pernille Dybro. Arbejder sideløbende som folkeskolelærer og skolebibliotekar på en stor skole i Aabenraa.

For mere information, se gongbliss.dk.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >